Derfor lavede jeg en lagkage til en svensker – og her er opskriften

Artiklen er en del af vores Nye Naboer-temauge, hvor unge flygtninge i hele Europa er gæsteredaktører på VICE.com. Læs lederen her.

–––

Reza er 17 år gammel og oprindeligt fra Afghanistan. Han bor på et flygtningecenter i Stockholm, Sverige.

Jeg har boet i Sverige i mere end halvandet år nu. Jeg rejste selv hertil fra Afghanistan. Fordi jeg er mindreårig, fik jeg tildelt en "god man", da jeg ankom til Stockholm. "God man" betyder bogstaveligt talt "god mand" på svensk, selvom det både kan være en mand og en kvinde. Det er en kontaktperson, og det er meningen, de skal hjælpe teenageflygtninge som mig med at få styr på, hvordan det svenske samfund fungerer, og håndtere de svenske myndigheder.

Min "god man" hedder Marina, og hun besøger mig to gange om ugen. Hun er i halvfjerdserne og nok den flinkeste person, jeg nogensinde har mødt – hun lever fuldstændig op til god-delen af sin jobtitel. Folk, som arbejder som "god man", gør det som regel af én ud af to grunde – enten for pengene (den svenske regering betaler typisk en "god man" omkring 11.872 svenske kroner om året), eller fordi de faktisk vil hjælpe folk. Marina er den slags person, som er ligeglad med pengene.

Det er en vildt fed oplevelse at møde folk, der bruger så meget tid og så mange kræfter på at hjælpe en helt fremmed. Jeg kan ikke udvælge en enkelt god ting, Marina og hendes mand har gjort for mig – det er mere det, at de er oprigtigt gode og nyder at hjælpe mig. Derfor gør jeg, hvad jeg kan for at sikre mig, at de ved, jeg er taknemmelig for at have dem i mit liv. Min familie bor i Iran, så Marina og hendes mand er blevet min familie i Sverige.

For nylig var det Marina fødselsdag. Hun fortalte mig, at folk i Sverige ikke kan lide at fejre deres fødselsdage, når de bliver ældre, så hun var ude at rejse i stedet. Jeg fortalte hende, at det er vigtigt for mig at fejre hende – især fordi jeg ikke ved, hvor meget længere jeg får lov at blive i Sverige. Så snart jeg fylder 18, kan det være jeg skal afsted. Marina sagde, hun ville gøre en undtagelse med sin fødselsdag for min skyld, så jeg lavede min anden kage nogensinde til hendes fødselsdag:

Ingredienser:
- Bananer
- Vanille-sauce
- Flødeskum
- Frosne jordbær
- Lagkagebunde
- Marzipan
- Spiselig farve

Jeg arbejdede som skrædder i Afghanistan, og jeg drømmer om at blive modedesigner en dag. To af de vigtigste ting som skrædder er præcision og tålmodighed. Når man bager en kage, skal man bruge de samme to egenskaber.

Jeg begyndte med at piske flødeskummen i næsten ti minutter. Imens opvarmede jeg de frosne jordbær i mikroovnen. Da flødeskummen var luftig nok, tilføjede jeg vanilje-sauce, som gjorde den virkelig sød og klistret.

Så var det tid til at forvandle ingredienserne til en rigtig kage. Selvom jeg købte færdiglavede kagebunde, vil du nok gerne lave den selv, hvis du er erfaren bager eller arbejder på et bageri. Men eftersom det var mit andet forsøg nogensinde på at bage en kage, og jeg ikke havde adgang til en ovn, tænkte jeg, at jeg ikke ville risikere, at kagebunden blev ligeså rodet som det fyld, der skulle på den.

Jeg smurte vaniljecremen ovenpå den nederste kagebund. Jeg besluttede at lægge bananmosen direkte oven på vaniljecremen, før jeg lagde den anden kagebund ovenpå.

Jeg blandede mere af vanilje-saucen, bananerne, flødeskummen og jordbærrene sammen til en anden sød snask, som jeg smurte oven på den anden kagebund. Jordbærrene var ikke most helt, så laget blev virkelig tykt.

Jeg fik kagen til at ligne en enorm, sød hamburger. Det er svært at undgå, at alt det flydende kommer ud mellem bundene, men hvis man er tålmodig, kan man skubbe noget af tilbage ind.

Bagefter smurte jeg flødeskummen ud over hele kagen. Det er vigtigt at smøre det jævnt på, så det ser pænt ud. Jeg havde noget af jordbærsnasken tilbage, så jeg besluttede også at tilføje noget af det.

På det her tidspunkt i opskriften har man brug for en hjælpende hånd. Jeg havde købt noget færdiglavet marzipan fra supermarkedet, som skulle foldes ud over kagen. Hvis man ikke gør det rigtigt, ligner det ikke en rigtig kage. Jeg bad min ven Arash om at hjælpe mig, hvilket han gjorde med stor dedikation.

En kage er lige så afhængig af sit design, som tøj er. Jeg plejer at se YouTube-videoer, der viser mig, hvordan jeg laver bestemte stykker tøj. Jeg har aldrig set en video om at bage, så jeg var nødt til at improvisere og tage imod nogle forslag fra Arash. Jeg havde købt nogle marzipanblomster, som jeg placerede oven på og på siden af kagen. Og til sidst skrev jeg en spiselig besked til Marina på den, så hun udover at smage det også kunne læse, hvor meget hendes hjælp betyder for mig.

Det her var sandhedens time. Jeg brugte lang tid på at beslutte, hvilke farver jeg skulle bruge, og hvad jeg skulle skrive, men jeg endte med grøn og rød og ordene Grattis Marina Du Är Bäst – for Marina er virkelig den bedste.

Så er min kage færdig. Egentlig var jeg lidt skuffet over resultatet til at begynde med – jeg havde ikke så meget udstyr, og jeg havde troet, at den ville blive pænere. Måske ville den have været bedre, hvis jeg havde lavet det hele fra bunden. Jeg overvejede endda, om den overhovedet ville gøre Marina glad.

Men Arash hjalp – han sagde, at kage gør alle glade, hvilket sikkert er rigtigt. Og en mere perfekt kage ville stadig ikke kunne udtrykke, hvor taknemmelig jeg er for alt, Marina og hendes mand har gjort for mig.

Underskriv FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR's opfordring til alle regeringer om at sikre en tryg fremtid for alle flygtninge her. Vil du støtte lokalt, kan donere til den svenske organisation Kompis Sverige, som hjælper svenskere og flygtninge med at mødes at blive venner, via dens hjemmeside.