Danske Kristian von Bengtson planlægger at smadre en raket ind i Månen

Det startede med et link på Reddit. Entreprenøren Chris Larmour klikkede rundt på siden en sen aften og faldt over en video af en ballon, der blev sendt op i stratosfæren. "Det er et ret fedt projekt," siger han. "Jeg har set videoen hundredvis af gange de sidste par år."

Larmour har dog større planer. Han og Kristian von Bengtson, der er tidligere medstifter og rum-arkitekt hos det danske rumfartsfirma Copenhagen Suborbitals, har netop stiftet firmaet Moonspike for at sende verdens første crowdfundede raket til Månen. De har nu startet en Kickstarter-kampagne i håb om at indsamle en millioner dollars, så de kan komme videre med projektet.

Videoen af vejrballonen fik Larmour til at overveje, hvor svært det i grunden er at komme til Månen nu om dage. "Folk var jo deroppe for 50, 60 år siden, og i dag har man godt styr på teknologien," siger han over telefonen sammen med von Bengtson. "Hvad nu, hvis vi gjorde det virkelig nemt for os selv; hvis vi sagde, vi kun ville sende ét gram til Månen? Vi vil ikke lande, vi vil ikke sætte en mand på Månen eller noget - vi vil bare sende ét gram derop."

Larmour sendte så von Bengtson en email for at høre, om han kunne bygge en rumraket. "Ja, men har du nogen penge?" svarede von Bengtson, der kort forinden havde forladt Copenhagen Suborbitals grundet "personlige årsager."

"Jeg fortryder på ingen måde den beslutning, men jeg må indrømme, at livet uden sin egen rumfartsorganisation virkelig ikke er så spændende, som man skulle tro," siger von Bengtson. Larmour trak hurtigt på sin baggrund i forretningslivet og skaffede et foreløbigt budget fra venner, mens von Bengtson gik i gang med at finde ud, hvilken slags raket de skulle bruge, og med ét var Moonspike en realitet.

Makkerparret har i sinde at designe og bygge en 22-tons tung tre-trins raket fra bunden. Raketten skal sendes i kredsløb lavt over Jorden, hvorfra den skal affyre et mindre rumfartøj, der så kan lande på Månen. "Landing er et vidt begreb," præciserer Larmour. "Vi forventer, at rumfartøjet vil lande på Månen med ret høj fart."

Ifølge Von Bengtson kan det tilnærmelsesvis sammenlignes med NASA's Ranger-missioner fra 1960'erne, hvis raketter styrtede ned på Månen efter at have sendt billeder tilbage til Jorden.

På trods af at det normalt ikke kan anbefales at føre Reddit-ideer ud i livet, og at at ambitiøse Kickstarter-kampagner ofte går i vasken, virker Larmour og von Bengtson som folk, der får ting til at ske. Selv hvis de ikke når helt til Månen, når de stensikkert så langt, som de overhovedet kan. De arbejder begge på projektet på fuldtid med et dedikeret hold af syv teknikere.

"Jeg føler virkelig, at der er en chance for, at vi kan lykkes med det her," siger Larmour. "Men det er selvfølgelig en stor, stor udfordring. Og stadig ekstremt vanskeligt. Men det er klart et realistisk mål, vi har sat os for - det tror jeg helt bestemt."

Von Bengtson virker heller ikke bekymret for sin del af projektet: "Der findes en teknisk løsning på ethvert teknisk problem," siger han med stoisk ro. Det er trods alt blevet gjort før - USA satte et levende menneske af kød og blod på Månen for flere årtier siden. Så hvorfor overhovedet gå igennem alt det besvær, når det nu er blevet gjort før?

"Der er mange, der siger, 'at man jo allerede har været på Månen,' men det ser jeg ikke rigtig som et gyldigt argument," forklarer von Bengtson. "Vi har ikke været på Månen. Det var jo nogen andre – den amerikanske regering gjorde det for eksempel for 50 år siden med et kæmpe budget - og det er ikke det samme."

Deres folkelige indstilling viser sig både i crowdfunding-kampagnen, der tilbyder sponsorer muligheden for at sende billeder med i rumfartøjets last, og i transparensen fra Moonspikes side. I torsdags offentliggjorde de en rapport om projektet og sandsynligheden for succes, som de lover at opdatere regelmæssigt.

Von Bengtson og Larmour mener selv, at deres største udfordring er af juridisk karakter. Eftersom Moonspike er baseret i Storbritannien, reguleres firmaet af UK Space Agency og skal derfor anskaffe sig en opsendelsestilladelse. Larmour påpeger, at Storbritannien også er meget mere vandt til at opsende satellitter end at prøve at smadre noget ind i Månen.

"Vi kommer til at skulle gå hele vejen rundt i manegen for at overbevise dem om, at vi ikke sætter folks sikkerhed på spil eller udgør en trussel for landets sikkerhed," siger Larmour.

Han startede projektet med to regler. "Den første er: intet fup," siger han. "Hvis vi skal tage imod andre folks penge, er det simpelthen nødt til at være en generel rettesnor. Selvom vi så fejler i sidste ende, skal folk stadig føle, at vi har gjort et seriøst forsøg. Den anden regel er: ingen fængselsdom."

Det er ikke bare for deres eget bedste, men fordi de håber på at kunne bane vejen for uafhængige rumrejser i fremtiden. De ved, at andre vil skulle kæmpe endnu hårdere for lignende projekter, hvis de klokker i det.

Selvom det er et rigtigt firma, ser von Bengtson Moonspike som værende "et sted mellem de større amatører og big business foretagender som SpaceX." Deres mission handler mest om eventyret og har ikke nogen egentlig kommerciel dagsorden på nuværende tidspunkt. "Selskabsskat er langt fra mit største problem," siger Larmour.

Man kan naturligvis ikke komme til Månen for en million dollars, uanset hvor ydmyg missionen er - det er et beløb, firmaet skal bruge til at holde dem kørende det næste års tid, hvor de vil forfine rakettens design, finde et sted at bygge den og begynde at teste tekniske aspekter som navigationssytemer og motordesign.

Larmour har planer om at søge investeringer andetsteds senere i forløbet, men som han forklarer, er det ikke så sandsynligt, at forretningsmænd vil stille risikovillig kapital til rådighed til, hvad der "ærligt talt er en vanvittig plan." I hvert fald ikke før de har vist deres værd.

Det er noget af en udfordring, og Larmour indrømmer, at det er et "kæmpe måske," om det overhovedet lykkes. Men lige nu ser det i det mindste mere sandsynligt ud end Mars One.

Når man spørger ind til deres motivation, vender Larmour tilbage til sin oprindelige strøtanke, der blev startskuddet for det hele.

"Jeg vil bare se, om et par gutter kan få noget op på Månen."

Mere fra VICE:

Mød danskeren, der vil redde Jorden fra asteroider

Kapløbet om at begrave mennesker på Månen

Vi spurgte Danmarks første astronaut, om der er liv i rummet