Hipstere på ‘spirit quest’ har fuldstændig ødelagt ayahuasca for alle

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Det her er anden melding fra 2016 World Ayahuasca Conference i Rio Branco, Brasilien. Den første kan ses her.

Fra Brooklyn til København er der en stigende efterspørgsel på den hallucinogene ayahuasca-te. Den har sin oprindelse hos indfødte folkeslag og siges at have både åndelige og helbredende kræfter. Men som med ethvert andet eksotisk fænomen truer globaliseringen med at kvæle traditionens rod.

"Indianernes hellige kunst er blevet omformet til underholdning," siger Moises Pianko, der er medlem af Ashaninka-stammen i det nordlige Brasilien.

Urteteen, som brygges ved at kombinere en sjælden slyngplante og busk, der findes dybt i Amazonas-regnskoven, er blevet populær hos kendisser som Sting og Lindsay Lohan, der fabler om dens spirituelle egenskaber. Men for amazonestammerne, der i 5000 år har brugt ayahuasca til at kommunikere med Gud om alt fra politik til medicin, er trenden farlig.

Den pludselige internationale efterspørgsel på bryggen truer nu med at udslette ayahuasca-planten, der bruges til at lave teen i nogle dele af Peru, og har på syv år fået literprisen på den til at stige til 1700 kroner ($250). Slyngplanten er næsten umulig at plante, og trives kun dybt i det tætte jungle-buskads, hvor det tager den fire år at vokse, hvilket begrænser det naturlige forråd.

Derudover er flere centre dukket op rundt omkring i verden, der frit udbyder ayahuasca uden at tage hensyn til sine brugeres sikkerhed eller teens hellige ukrænkelighed, ifølge stammeledere.

"Ayahuasca er ikke en joke. Den hvide mand vil tage patent på vores ritual og bruge det som endnu en måde at tjene penge på, men åndernes verden er ikke til salg," siger Pianko.

Den er på konfliktkurs med den turistindustri, der er ved at blive bygget op omkring ayahuasca. Der anslås at være omkring 40 terapeutiske kursteder rundt omkring i verden, der nu specialiserer sig i ayahuasca ifølge Carlos Suarez, en uafhængig forsker, der skriver om økonomisk udvikling og kulturelle forandringer i Amazonas. Disse centre byder sammenlagt over 4000 mennesker velkommen om året, og tager op til 2700 kroner ($400) per nat. Nogle udbyder også mudderbad, yogaundervisning og udflugter til Machu Picchu.

Andy Metcalfe, der ejer og driver et af de ayahuasca-centrer, Gaia Tree i Iquitos, Peru, siger, at de dage, hvor teen udelukkende blev brygget af stammerne er forbi. "Det er vokset fra sit oprindelige udspring hos stammerne," fortæller han mig, og tilføjer, at de fleste shamaner i regionen ikke længere er direkte tilknyttet stammerne. "I sidste ende kommer ayahuasca fra naturen. Jeg tror ikke på, at mennesker kan eje eller kontrollere naturen."

Selv for dem, der ikke har råd til et ugelangt eventyr, er en kop ayahuasca bare et par klik væk. Teen sælges på Facebook Marketplace, og gør-det-selv set kan købes for 2000 kroner ($300). Men i takt med, at stoffet bliver mere og mere populært rundt omkring i verden bliver det mere udfordrende at foretage kvalitetskontrol. Brygges den forkert, eller kombineres den med andre stoffer, kan ayahuasca være dødeligt.

I 2012 døde 18-årige Kyle Nolan fra Californien i Peru, af hvad myndighederne anslog var en overdosis af ayahuasca. Henry Miller, en 19-årig britisk studerende på sabbatår led samme skæbne efter en allergisk reaktion på stoffet. Flere historier er også kommet frem om shamaner, der voldtager og forgriber sig seksuelt på kvinder efter at have givet dem ayahuasca.

Stammerne er bekymret for, om teen fortsat vil være tilgængelig for dem, hvis der sker med ayahuasca, hvad der er sket med kokain, som blev brugt af inkaerne til at lindre højdesyge, før det eksploderede på det globale marked som et ulovligt rusmiddel.

"Hvis der er et problem med ayahuasca, bliver det bandlyst, fordømt, og hvad skal der så ske med os indfødte?" siger Jose de Lima fra Kaxinawa-stammen. "Tænk hvis vores medicin bliver ulovlig? Skal vi så være afhængige af et apotek? Nej, vi vil bruge vores levende apotek – skoven."

Men nogle forskere ser den globale kommercialisering af ayahuasca som uundgåelig og mener, at stammerne bør fokusere på at tildrage sig en procentdel af udbyttet.

"Kommercialisering er et faktum. Ayahuasca kommer til verden, og verden kommer til ayahuasca," siger Suarez. "I de indfødtes verden er shamanerne de eneste mennesker, der kan omsætte en traditionel aktivitet til fortjeneste. Hvorfor skulle de ikke også nyde godt af systemet?"

Nogle stammer er med på ideen, men efterspørgslen på ayahuasca stiger hurtigere, end de kan følge med. I dag kommer størstedelen af overskuddet fra uafhængige centre, der påstår, at de har løse forbindelser til de lokale stammer.

"Vi kan ikke sige, at ayahuasca er vores, for vi har ikke patent på det. Men vi vil gerne kommercialisere det på vores egne betingelser. Vi vil have, at folk skal komme til vores land og gøre det ordentligt," siger Lurino Pequeno de Souza, et 26-årigt medlem af Katukina-stammen. "Der er flere shamaner, der afholder ceremonier for at snyde den hvide mand, uden at de ved noget."

Indtil nu har den eksponentielle tilstrømning af nye ayahuasca-turister fået de indfødte stammer til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor holdbare deres egne ceremonier er. Fordi udvindelsen af planten stort set ikke er reguleret, har skovfogeder flere gange oplevet, at de lokale ayahuasca-bryggere, der vandrer i junglen, ofte skærer et stykke af den sjældne slyngplante og lader resten hænge og rådne. Planten groede engang overalt i den peruvianske Iquitos-region, hvor de fleste centre ligger i dag – men i dag kan det tage flere dage bare at finde én.

"Det er en daglig kamp for at bevare vores kultur," siger Biraci Brasil, lederen af Yawanawa-stammen. "Ayahuasca er ikke bare en plante, det er vores forfædre."

Læs mere om den psykedeliske side af livet på VICE:

Jeg tog på psykedelisk træningslejr og trippede i ni dage

Jeg byggede en drømmemaskine og trippede på lys

Sådan bliver giften fra den sydamerikanske løvfrø brugt til at kurere afhængighed