Mød danskeren, der vil redde Jorden fra asteroider

Der er større risiko for, at du bliver dræbt af en asteroide end af en terrorist. Alligevel bliver der fra det etablerede politiske miljø kun givet et minimal beløb til at stoppe, bremse eller på anden måde pacificere asteroider. Derfor har Søren Ekelund grundlagt Emergency Asteroid Defence Project, der via crowdfunding vil oppe Jordens immunforsvar med et raketforsvar. Idéen er at bygge en raket, der kan indhente og sprænge en asteroide tilpas meget i stykker til, at Jorden ikke går under.

Vi tog en snak med ham om, hvad risikoen er for at vi alle dør, og hvordan man redder verden gennem crowdfunding.

VICE: Hvad er risikoen egentlig for, at vi bliver ramt af en asteroide?
Søren: Ganske enkelt, så er vores stakkels lille jord her i universet omgivet af asteroider. Faktisk hele 2-3 millioner stykker. Vi ved, at de rammer Jorden på et eller andet tidspunkt. De rigtigt store, som er mellem 300 meter og en kilometer i diameter, har vi helt styr på, og hvis de vil ramme jorden, så ved vi det 20-30 år i forvejen. Men vi har kun styr på under 1% af de resterende små 2,5 millioner asteroider, som er mellem 30 og 300 meter i diameter. I de fleste tilfælde opdager vi dem først et eller andet sted mellem et år og tre uger, før de slår ned.

Er det ligeså skræmmende, som det lyder?
Dem, der er flest af, er 50 meter i diameter og vejer omkring 200.000 tons, og hvis sådan en rammer midt i København, så vil de dø af forbrændinger i Roskilde.

Statistisk set bliver vi ramt af de her asteroider, som kan ødelægge en storby, et par gange om året, men de eksploderer over vand. Risikoen for, at vi bliver ramt og dræbt af sådan en asteroide, er ret høj, og det har nogle kloge forskere regnet på. De siger, at risikoen er 1 til 100.000 for, at du som menneske bliver dræbt af en asteroide i løbet af din levetid.

Hvad er "worst case scenario" for os?
Der er mange asteroider på eksempelvis én kilometer, og risikoen for at de rammer os er relativt lille. Til gengæld er vi på den, hvis de rammer. Hvis den eksempelvis lander i trekantsområdet, så tager vi alle billetten i København. Desuden er de så store, at de rent faktisk vil kaste så meget materiale ud i atmosfæren, at de ville lave en nuklear vinter – en vinter på mellem 20 og 50 år – og det kan vi ikke holde til.

Hvad er det så, der sker, når en asteroide af en vis størrelse flyver ind i vores atmosfære?
Når sådan en asteroide rammer atmosfæren med de her enorme hastigheder, et eller andet sted mellem 15 og 30 kilometer i sekundet, så kommer der så stor en modstand, at materialet begynder at smelte. Så bliver den nedbrudt til dens endelige bestanddele, hvilket er brint og ilt, og den bliver altså til en brintbombe på et eller andet tidspunkt.

Og det var også det, der skete over Tjeljabinsk i 2013. Det viste sig at være en asteroide på 20 meter i diameter, der eksploderede i 26 kilometers højde. Eksplosionen var 30-40 gange stærkere en atombomben, der ramte Hiroshima. Bomben i Hiroshima sprang i én kilometers højde, og asteroiden over Tjeljabinsk sprang i 26 kilometers højde, hvilket er grunden til, at der ikke døde flere.

Denne begivenhed var et billede på, at der altså er en klar trussel. Risikoen for, at du bliver dræbt af en terrorist er 1 til 120.000, mens risikoen for at du bliver dræbt af en asteroide ligger på 1 til 100.000.

Hvad kan I så gøre ved den trussel?
Vi kan altså fjerne denne asteroide-trussel. Vores fartøj, som hedder HAIV (Hypervelocity Asteroid Intercept Vehicle) er ca. 3 meter langt og vejer ca. 200 kilo. Den inderholder naturligvis et sprænghoved og er alt, hvad vi skal bruge for at stoppe en 50 meter stor asteroide. Først laver vi et krater, og så sender vi sprænghovedet derned i, som så eksploderer.

Det er en teknik, man kender fra sprængarbejde i bjerge, men udfordringen her er at skidtet bevæger sig så stærkt, at man skal have noget specialudstyr for at kunne ramme asteroiden. Derfor har vi sat denne crowdfunding i gang.

Hvorfor er det ikke en opgave, der skal finansieres af staterne på tværs?
Ja, hvis nogen skulle gøre det her, så skulle det være en statsopgave. Problemet ligger i, at der ikke er særlig mange stemmer i det her, set fra et politisk synspunkt. Det er ligesom klimaændringerne: Det er ikke et visuelt og direkte synligt problem, ligesom når folk bliver skudt eller kørt ned i trafikken. Indtil det faktisk sker, så forstår folk det ikke.

Så nu har I valgt at finansiere projektet via crowdfunding? Er det overhovedet realistisk?
Vi søger at finde 25 mio. dollars, og det er til en testmission for at vise, at det kan lade sig gøre. Men vi skal bruge i alt 100 mio. dollars, så vi rent faktisk kan stoppe en asteroide. Og det er relativt få penge i forhold til risikoen.

Vi skal dog ikke ud og hente de penge fra almindelige mennesker. Det er fra filantropiske mangemilliardærer som Elon Musk og Karsten Ree. Men de vil ikke sætte sig selv i en situation, hvor de kan risikere at være til grin, og derfor går vi først efter et slags holdningsskift hos almindelige mennesker, som dermed kan legitimere projektet. Mange af de milliardærer har til gengæld givet lovning på, at de vil bakke det op om projektet, når crowdfundingen har nået et vist niveau. Dermed har vi altså en strategi for at finde pengene: At skabe en hype omkring det hos almindelige mennesker, og derefter få milliardærer med på projektet.

Hvad er dine forventninger til kampagnen?
Jeg forventer, at vi lander et sted mellem 200.000 og 500.000 dollars inden for de første to måneder. Kommer vi over 500.000, så begynder vi rent faktisk at bygge et meget nøjagtigt studie af hele planen og få det hele på plads med NASA og European Space Agency. Så laver vi en testmission med den første HAIV, hvor den så bliver sendt ud og rammer en asteroide, som i forvejen har en bane langt væk fra jorden, og så skubber vi den lidt længere væk. Simpelthen for at vise, at vi kan. Derefter har vi så en vis legimitet og dermed politisk opbakning. Og så kan vi gå i gang.

Held og lykke, Søren.

Du kan støtte Emergency Asteroid Defence Project her. Som bonus kan du få lov til at navngive den første HAIV, hvis du slår sparegrisen i stykker og donerer 200.000 US dollars.