FYI.

This story is over 5 years old.

Motherboard

​Vi festede med Dr. NakaMats - verdens mest produktive opfinder

Se hvordan han har tænkt sig at leve, indtil han er 144, mens han behandler sig selv for kræft.

Dr. Yoshiro Nakamatsu, der i daglig tale er kendt som Dr. NakaMats, er den mest produktive opfinder i verden, både blandt levende og afdøde, med over 3500 patenter i skrivende stund.

Dr. NakaMats har længe været en kendt person i Japan, (Motherboard besøgte opfinderen i hans hjem i Japan i 2011) og er nok mest kendt for at have givet IBM licens på floppy disken i 1970erne (selvom IBM bestrider det i dag). I hans brede arsenal af opfindelser støder man også på mindre kendte genstande som for eksempel PyonPyon springskoene, Cerebrex (en lænestol, der er designet til at forbedre hjernefunktioner, og Love Jet – et libidofremmende Viagra-alternativ.

Men i 2014 stod Dr. NakaMats over for sin største udfordring til dato: uhelbredelig kræft, der truede hans plan om at leve, indtil han fyldte 144 år. I dag er Dr. NakaMats 88 år og håndterer sin sygdom præcis som man ville forvente: ved at opfinde sine egne former for behandling.

Motherboard mødes med den uforglemmelige Sir Dr. NakaMats på den aften, hvor opfinderen holder 88-års fødselsdagsfest på Mmuseumm i New York. Vi snakker blandt andet med ham om, hvorfor og hvordan han har tænkt sig at blive ved med at opfinde ting i de kommende årtier.