FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Et udvalg af internettets mørkeste hemmeligheder

Frank Warren er manden, der kender flere hemmeligheder end nogen anden. Han driver bloggen PostSecret og indvier os her i nogle af de mest stødende hemmeligheder, han nogensinde har modtaget.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Frank Warren har samlet på folks hemmeligheder i over 12 år.

Warren startede sin blog PostSecret i januar 2004 efter at have haft en meget livagtig drøm om nogle postkort, som han havde købt. På ry af dem stod beskeden "ufrivilligt genfundne beviser fra glemte rejser."

Hvor mange nok havde afskrevet det som en prætentiøs febervildelse, besluttede Warren sig for faktisk at prøve at finde ud af, hvad drømmen betød. Det førte ham til at dele tusindvis af postkort ud til fremmede amerikanere, som han bad nedskrive deres hemmeligheder og sende dem til ham anonymt. Reglerne var enkle: Warren godtog enhver hemmelighed, så længe den var sand og aldrig var blevet delt med nogen før. Postkortene blev så lagt op på hans blog, der siden er blevet sindssygt populær, og Warren har i dag modtaget over én million hemmeligheder fra hele verden, som han hver uge udgiver et udpluk af på nettet.

Advertisement

Warren fortæller, at projektet har hjulpet ham med at få afløb for sine egne hemmeligheder:

"Den største var en episode fra min barndom, hvor nogle af mine venner holdt mig nede på jorden, tvang mine øjenlåger åbne og spyttede mig i øjnene," siger han. "Altså lidt af en forfærdelig oplevelse med mobning, som jeg ikke havde tænkt på i årevis. Jeg havde gemt det væk. Men jeg blev mindet om den del af min fortid, da jeg se så mange andres sentimentale hemmeligheder."

Warren har siden sagt sit "kedelige" job som specialist i dokumenttransport op for at læse og dele hemmeligheder på fuldtid. Han har også udgivet flere bøger, og hans postkort udstilles lige nu på Smithsonian museet i Washington D.C.

De fleste af postkort handler på en eller anden måde om kærlighed—folk, der prøver at finde en, som de kan dele alle deres hemmeligheder med, siger han. Men der er en lille procentdel, der er mørke, uhyggelige eller decideret klamme.

Der var en kvinde, der fortalte, at hendes mand ikke ville have sex med hende længere, "så jeg onanerede med en agurk og serverede den for ham i en salat til aftensmad." En anden bekendelse, der er live på bloggen lige nu, kommer fra en kvinde, der simulerer alle sine orgasmer, "fordi jeg engang fik en, hvor der kom lidt lort med ud."

Vi bad Warren om at dele nogle af de mest kontroversielle hemmeligheder, som han har modtaget i tidens løb:

Læs om flere mørke hemmeligheder her på VICE:

Mød manden, der lavede verdens eneste menstruations-museum i sin kælder

Gratis drinks og strandsex: Mine gyldne år som rejseleder

På MUNCHIES Danmark: Jeg har set nogle forfærdelige ting som afterski bartender