​Derfor droppede jeg min kæreste og to bedste venner ved at slette dem på Facebook

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

"Du giver mig kvalme."

"Lad os ses snart."

"Undskyld."

Det er de sidste ord, jeg nogensinde modtog på skrift fra tre mennesker, som jeg troede ville være i mit liv for evigt, indtil jeg besluttede mig for at droppe dem alle sammen fuldstændigt. I dag er ingen af dem længere end del af mit liv.

"Ghosting" – altså det at gøre et forhold forbi ved fuldstændig at ignorere det andet menneskes forsøg på kommunikation og/eller blokere dem på sociale medier – har af forståelige årsager fået et ærgerligt ry. Men alligevel er det lige præcis det, jeg gjorde ved min kæreste og mine to bedste venner.

Før jeg begynder, så lad mig bare sige, at jeg ved hvordan det føles at blive ghostet. Jeg har dyppet tåen i det uforpligtende datinglivs vande og oplevet fyre, der pludselig er forduftet, efter vi har skrevet sammen i flere uger. Det er hjerteløst og fejt. Min beslutning om selv at gøre det var derfor gennemtænkt og ikke bare noget, der bare lige faldt mig ind. Men man kan vel godt sige, at mit livssyn ændrede sig lidt, efter min far døde af kræft sidste år, og jeg opdagede, at mine forhold til mange af dem, der har havde stået mig allernærmest, var gået i opløsning.

Emily og Kate har været to af mine bedste venner, siden jeg var barn. Fra vi var 12 til vi var 22 handlede vores venskaber mere om fælles oplevelser end substans: festivaler, fester og diverse løgne, som vi fortalte vores forældre for at dække over det hele. Lysten til at gøre dårlige beslutninger til gode historier var fundamentet for vores forholdvist solide venskab – men vi var altid kun et Snap fra afgrundens rand. Som teenagere tror jeg vi ghostede hinanden tre-fire gange på MSN og MySpace. Men det var noget andet dengang. I skolen blev vi altid hurtigt gode venner igen dagen efter og tilføjede hinanden som venner igen, som en form for digital våbenhvile.

Men da vi nåede 20'erne kommunikerede vi så ofte digitalt, at vi mistede evnen til at bearbejde vores livs følelsesmæssige konsekvenser ansigt til ansigt. Da min far døde havde vi ikke set hinanden i ugevis. Det gjorde mig ked af det, at ingen af dem tog kontakt til mig. Det gik op for mig, at vores venskab ikke længere eksisterede.

Jeg følte ikke, at jeg skyldte dem nogen forklaring, efter de ikke engang havde gjort et forsøg på at tage kontakt til mig efter min far døde. En undersøgelse, der er lavet for nyligt, viser, at 53 procent af mennesker under 30 kunne finde på at gøre et forhold forbi via digital kommunikation, mens kun 27 procent af folk over 40 ville gøre det. For mig virkede ghosting som en passende måde at gøre to venskaber forbi, der udelukkende eksisterede i kraft af digital bekræftelse i form af "likes" og Messenger-samtaler.

Da jeg slettede dem fra Facebook og stoppede med at følge dem på Twitter og Instagram, vidste jeg, at broen var brændt – også selvom processen i sig selv er ret nem at omstøde. Et travlt job og rejseplaner fra deres side samt en kombination af sorg og bitterhed fra min betød, at vi nok ikke ville støde ind i hinanden på pubben eller i parken som i de gode, gamle dage og love at passe mere på hinandens følelser i fremtiden. Når man som voksent menneske fjerner en ven på Facebook – også selvom det er en smålig og barnlig handling –, så gør man et venskab forbi, som man ikke har tid til at vedligeholde i virkeligheden. Men kommer bare videre med tiden. Det var det, der skete for mig. Men jeg ville trods alt lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke efterfølgende håbede på, at de ville ringe eller komme forbi.

Min ghosting har ikke frigjort mig eller ladet mig afslutte det kapitel – det har bare efterladt mig i en digital limbo-tilstand. Fordi jeg kender pigerne så godt, som jeg gør, ved jeg, at de sikkert cyber-stalker mig, ligesom jeg gør dem, men jeg ved også, at den eneste måde at reparere venskabet på, er at mødes IRL – for der er ingen af os, der har lyst til at være den første, der tilføjer den anden igen. Det er trist når man overvejer, at 24 års sammenlagt venindeskab ikke engang har gjort sig fortjent til en rigtig samtale ansigt til ansigt, men jeg er stadig fucking vred over, hvor kolde de var, da jeg virkelig havde brug for dem.

Jeg lavede en lignende digital Houdini, da jeg afsluttede mit forhold til min ekskæreste. Vi mødtes på internettet, mens jeg var ude og rejse i et desperat forsøg på at flygte fra min fars dødelige sygdom. Når jeg ser tilbage på mit liv på det tidspunkt, kan jeg sagtens se, at alle omstændighederne var der for at lukke den helt forkerte person ind i mit liv. Efter otte måneder cuttede jeg forbindelsen fuldstændigt. Jeg blokerede ham på Facebook, WhatsApp, Gmail og Flickr og ændrede alle mine kodeord, da jeg opdagede, at han havde snaget i alle mine konti i flere måneder. Jeg fjernede ham fra mit liv på samme måde, som jeg havde fundet ham: ved at klikke på en knap.

Det var nemt at gøre, eftersom størstedelen af vores forhold havde fundet sted over internettet. Vi levede i forskellige tidszoner, tusindvis af kilometer fra hinanden. I modsætning til situationen med mine tidligere bedste veninder havde vi ingen fælles venner, og der var absolut ingen risiko for at komme til at støde ind i hinanden. Det var igen et udtryk for, hvor svagt et forhold vi egentlig havde. Hvis der er nogen, som du faktisk tror, du vil kunne ghoste, så er det nok ikke en person, du holder vildt meget af i forvejen.

Når man vedligeholder venskaber og forhold online via messaging, fjernes den sociale interaktions negative barrierer, intimitet opnås hurtigere, og vi føler alle, at vi kommer tættere ind på livet af hinanden – men i virkeligheden er det på bekostning af et egentligt bånd mennesker imellem. Ghosting af venner og partnere siger meget om, hvor skrøbelige de bånd er, der holder vores generation i konstant forbindelse. Vi kan skifte omgangskreds som vi kan profilbilleder, især når vi ikke skal stå til ansvar over for dem i det virkelige liv.

Ghosting tillod mig at gøre forfærdelige forhold forbi, men det burde altid være en sidste udvej. Generelt set har det kun forstærket den sorg, jeg allerede følte, og efterladt mig med en følelse af tomhed. Jeg hjemsøges stadig af mine minder om min fars bjørneagtige figur, der langsomt svinder væk for øjnene af mig, mens de tre mennesker, der betød mest for mig, ikke var der for mig. Hvis det sidste år har lært mig noget, er det, at der ikke er noget, der varer ved. Båndene til dem, du elsker, kan nemt brydes. Nu er det vigtigere end nogensinde før for mig at interagere med mennesker i den virkelig verden på en betydningsfuld måde.

Navne er blevet ændret.

Læs mere fra VICE:

Sådan er det at bruge Grindr i Qatar, hvor homoseksualitet straffes med døden

Jeg prøvede at spare penge og leve sundt, og det var ved at smadre mit liv

'Chokerende kendis nip-slips': Alt det jeg har lært af at skrive clickbait-journalistik