FYI.

This story is over 5 years old.

Motherboard

Sådan tager man det perfekte billede af en UFO ifølge CIA

Det er i hvert fald ikke CIA's skyld, hvis du ikke kan tage et ordentligt billede af overlegne livsformer fra det ydre rum.
Billede via Flickr-brugeren exoimperator.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Motherboard

Det har været en fremragende måned for folk, som ved, at sandheden er derude, og at man ikke kan stole på nogen.

I sidste uge uploadede Freedom of Information Act-entusiasten John Greenewald Jr. 130.000 sider med tidligere fortroligt materiale, som dokumenterer det amerikanske luftvåbens UFO-efterforskninger mellem 1947 og 1969. I søndags fulgte CIA trop ved at udvælge en håndfuld dokumenter, som har forbindelse til deres egne UFO-projekter i 1940'erne og 1950'erne. Hvorfor? Selv CIA-ansatte har åbenbart optur over den nye sæson af The X-Files.

Advertisement

Der er massevis af kuriositeter i CIA's samling af UFO-dokumenter. Blandt andre nogle, der refererer til UFO-entusiasterne Donald Keyhoe og Leon Davidsons forsøg på at få UFO-dokumenterne offentliggjort i 1950'erne. I bunken finder man også instruktioner til, hvordan man skal tage et billede af en UFO.

Instruktionerne er fra 1960, hvilket gør, at en del af de tekniske detaljer er forældede, men det lykkedes mig at få VICE Canadas praktikant og digitale fototroldmand, Jake Kivanc, til at forklare mig, hvordan man følger CIA's instrukser i dag.

Det betyder, at man skal indstille kameraet, så det indfanger så mange detaljer som muligt og med hele billedet i fokus. Forestil dig, at du tog et billede af det ydre rum, og at folk så ville være i tvivl, om du bare fandt på det hele, fordi billedet ikke var knivskarpt. Ikke fedt.

Med et moderne DSLR kamera er indstiller man sit kamera til infinity-fokus på næsten samme måde, som man gjorde med et filmkamera: drej linsen til forsvindingspunktet, og så bliver alle objekter på lang afstand holdt i fokus – inklusiv UFO'er. Interessant nok mener nogle fotografer, at det var nemmere at fokusere i infinitytilstand med et filmkamera. Ifølge et indlæg på B&H's blog er det angiveligt fordi, at fokusringen på ældre linser som oftest havde et stoppunkt ved infinitymarkøren, så fotografer kunne indstille det på farten. I dag har kameraer med autofocus oftest fokusringe, som drejer forbi infinitypunktet.

Advertisement

"Hvis du prøver at fotografere en UFO, så bliver det svært, hvis det er spontant, og hvis du er amatør," fortæller Jake Kivanc. "Hvis du er professionel og har sat kameraet på stativ, så er det ikke det store problem."

Når du er i infinityfokus, kan du bruge en lavere blænde på kameraet, hvilket hjælper med at få mere lys i billedet uden tab af dybdefokus. Det er supper handy, for UFO'er har det med at besøge vores underudviklede planet tidligt om morgenen og ved skumringstid.

Som du sikkert kan regne ud, så betyder typen af film overhovedet ikke noget længere. "Fast film" refererer til en type film, der er meget lysfølsom, så man kan opnå en hurtigere lukketid (hvor mindre lys bliver lukket gennem linsen) og fotografere i mørke. I dag har kameraer ISO-indstillinger, som overgår alt, hvad almindelig film kunne præstere. Tri-X blev for eksempel vurderet til en ISO på 400, og de nye Nikon D5 kan skyde med en ISO på godt over tre millioner.

Jo langsommere lukketiden er, jo længere er eksponeringen, og jo mere bevægelsessløring vil der være på billedet. Ved at vælge en hurtigere lukketid, nedsætter du sløringen. Tidligere kunne lukketiden i mørke omgivelser være begrænset af filmens ISO. Hvis man for eksempel skyder noget bevægeligt med en lav ISO, så får man en masse mørke pletter. Med digital fotografi kan man nemt sætte lukketiden til over 100, så billedet ikke bliver lige så sløret af kamerarystelser eller UFO-bevægelser.

Advertisement

Den her gælder selvfølgelig stadig i dag men i mindre grad, takket være den udvikling, som har gjort det muligt at benytte højere ISO-indstillinger. At skyde i dunkle omgivelser med en lav blænde og hurtig lukketid giver langt bedre resultater, så dit kamera kan skyde med en ISO-indstilling på 3200 uden de store problemer.

"Det her ville være sværere på et filmkamera, fordi ISO'en var så lav og den eneste måde at få det lys, man rent faktisk skulle bruge for at få et billede med en høj blænde, var ved at bruge en ekstern blitz," fortæller Jake Kivanc. "Det ville kun kunne fungere i et mødelokale eller sådan noget. Ikke i ørkenen."

De næste par råd er ligeså gældende for digitalkameraer, som de var for film kameraer i 1950'erne og 1960'erne.

Negativer og at lave kopier af negativer er selvfølgelig noget, der hører fortiden til, så det her behøver du ikke tænke på, men det er god påmindelse om at lave en backup af dine filer på en ekstern harddisk i tilfælde af, at du mister kameraets hukommelseskort, eller at din computer går i stykker eller bliver væk.

En anden fordel ved digitale filer frem for negativer er, at de fleste digitale kameraer kan skyde i RAW filer – også kendt som "digitale negativer" – som egentlig bare er minimalt forarbejdet billeddata fra sensoren. Eftersom de er digitale fra start, har analytikere en hel del fleksibilitet, når de skal manipulere billedet (i et billedprogram) for at få flere detaljer frem i billedet.

Advertisement

Uanset, om du bruger dine forældres gamle filmkamera eller det spejlreflekskamera, du fik i julegave, så er det i hvert fald ikke CIA's skyld, hvis du ikke kan tage et ordentligt billede af overlegne livsformer.

Mere fra VICE:

Se vores dokumentar: Virkelighedens 'X-Files'

Dengang Danmark var et børneporno-paradis

Tyske katteavleres hjemmesider er det smukkeste på nettet