Derfor giver jeg stadig (som oftest) ikke blowjobs

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

I løbet af det seneste år er jeg blevet spurgt utallige gange: "Hey, er du ikke hende der, der ikke sutter pik?" Det sker til fester. I baren, mens jeg bestiller en drink. På Tinder. Måske burde det ikke overraske mig sådan, eftersom jeg fortalte hele internettet, at jeg ikke giver blowjobs i marts i sidste år, men jeg havde helt ærligt ikke troet, at det ville blive så stor en ting.

Det har vist sig, at jeg tog grueligt fejl. I min artikel skrev jeg om, hvordan jeg havde fået nok efter mange år, hvor mænd ville forvente, at jeg suttede deres pik uden nogensinde at give igen. Hvis mænd forventede at få en orgasme ud af et hookup - uden nogensinde at give noget igen - så ville jeg også have den tilgang.

Selvom jeg er ikke er vild med for evigt at være forbundet med blowjobs (eller snarere manglen derpå), så er jeg glad for, at det har startet en reel debat omkring uretfærdigheden i det at give og modtage nydelse under sex mellem heteroseksuelle partnere. At skrive det var også terapeutisk for mig. Jeg er mindre vred, end jeg var dengang, og jeg er meget mere tilfreds med mig selv og mit forhold til sex. Og selvom det er lidt akavet, når fyre skriver til mig på Tinder, at de ved, hvem jeg er - ingen blowjobs-pigen - så er fordelen ved det, at de i det mindste ved, hvor jeg står, og på et eller andet plan formentlig er enige med mig.

Men sagen er den, at siden jeg skrev artiklen, har jeg rent faktisk suttet pik. Og for guds skyld, I hadefulde internet-trolls, lad nu være med at tage det for en eller anden form for sejr. Jeg svor aldrig at sutte pik på samme måde, som jeg svor aldrig at spise en kæmpe sandwich i ét hug - inderst inde vidste jeg godt, at det ville ske igen på et eller andet tidspunkt. Når jeg vælger at give blowjobs i dag, foregår det under nogle særlige omstændigheder - mere specifikt, når min partner rent faktisk har taget sig tid til at slikke mig, fået mig til at komme og respekteret mine seksuelle behov. Jeg giver blowjobs, når de er fortjente. Problemet er, at de meget sjældent er det.

Hvis en mand får mit liv til at føles som en The Weeknd sang, så har jeg ikke tænkt mig at sutte hans pik. Hvis han ikke svarer på min besked, så fortjener han ikke noget mundhygge. Hvis en fyr derimod behandler mig som en kvinde, hvis behov han respekterer, og går ned på mig først, så vil jeg da gerne overveje at gå ned på ham. Men at nå hen til det punkt har altid været en kamp.

Penetration er fint, men uanset hvor lang, buet eller tyk din pik er, kommer den ikke til at gøre det for mig. Det samme gælder for masser af andre kvinder - det er klitten eller ingenting. Med andre ord - hvis jeg har sex med en fyr, og jeg ikke sutter hans pik, så kan han stadig komme. Hvis vi har sex, og han ikke slikker mig, så kommer jeg ikke.

Et par måneder før, jeg skrev den første artikel, havde jeg set en fyr, som nægtede at slikke mig hver eneste gang, jeg spurgte ham. Hans undskyldning? Han ville kun, når han var i et seriøst forhold med en kvinde. Alligevel gjorde han det helt klart, at han forventede, at jeg gik ned på ham. Han lod ikke til at forstå - eller også var han bare ligeglad med - sit åbenlyse hykleri.

Siden da har jeg lært at sige fra. For nylig så jeg en gammel flamme, som var på besøg i byen. Efter vi havde kysset og rodet lidt, spurgte han, om jeg havde et kondom. Jeg sagde, at han gerne måtte slikke mig først, til hvilket han svarede, "jeg gør det, efter vi har haft sex." Den replik har jeg hørt før, og det ender næsten altid med, at fyren pludselig er "alt for træt" til at slikke mig. Jeg sagde til ham, at jeg ville foretrække, at han gjorde det først, fordi det ville gøre den penetrative sex bedre for os begge to, men han sagde nej. Og så skred jeg.

Alt for længe har det været helt acceptabelt at benægte cunnilingus. Jeg hører mænd sige, "nææh, det er ikke lige mig," hele tiden, men når en kvinde beslutter at have den samme tilgang til at sutte pik, så er det kontroversielt. Hvis jeg er nødt til at blive talspersonen for cunnilingus for at være med til at ændre på det, så lad det være sådan.

Jeg har også indset, at det fuldstændigt at udelukke blowjobs er en smule ekstremt, og derfor har jeg brudt min egen regel. Jeg gav mit første blowjob i over et år, efter en fyr, som jeg havde virkelig stærke følelser for, slikkede mig på så himmelsk en måde, at jeg overvejede at købe en medalje til ham. Vi var ikke kærester endnu, men det bevægede sig i den retning, og han gav mig den opmærksomhed og respekt, som jeg nu ved, at jeg har brug for i en romantisk partner. Det føltes anderledes at gå ned på ham end de mange gange, jeg modvilligt har gjort det på andre fyre. Jeg nød at tilfredsstille ham, fordi jeg vidste, hvor meget han nød at tilfredsstille mig.

Blowjobs er et privilegium, ikke en ret. Når mænd begynder at sætte pris på, hvad der skal til for at tilfredsstille en kvinde, så sutter jeg gerne pik uden at klage. Indtil da har jeg tænkt mig at blive ved med at brokke mig.

Mere fra VICE:

Blowjob bag rattet: Sande fortællinger om 'bilsutteren'

Folk fortæller om den første gang, de rørte ved en pik

Salget af onanilegetøj til mænd stiger eksplosivt