Vi ved intet, så vi har bedt en læge fortælle os alt om æg

Denne artikel udgives af Broadly

Du er netop gået i gang med at læse første artikel i serien "Vi ved intet, så vi har bedt en læge fortælle os alt om…". En serie, der er opstået i pinlig erkendelse af, at vi måske ikke lyttede godt nok efter i biologi og/eller seksualundervisning og nu mangler svar. I denne omgang handler det om æg. De æg, som befinder sig i vores kroppe, åbenbart helt fra før vi bliver født, og som måske en dag bliver til børn. Men hvad er det egentlig, der foregår dernede? Det forklarer læge Mette Vinther her.

Selvom æggestokkene ikke kan nulres, som deres mandlige pendant, er de dybt fascinerende. På trods af at de mest ligner to knudrede mandler, er det her, der produceres kønshormoner, som sørger for at kvinder får bryster, kønshår, fedt på lårene og menstruation. Selvom de kun vejer 15 gram tilsammen, er det også her, at alle de æg, du skal bruge, bliver lavet. Din ægproduktion er dog for længst slut – den foregik allerede i fosterstadiet. Det betyder, at du faktisk lavede antræk til din næste generation, før du selv kunne gå. Det betyder også, at de første spæde trin mod, at du blev dig, allerede foregik, mens din mormor var gravid med din mor. Det er okay, hvis du er nødt til at læse den sætning igen, men når du forstår: Freaky, right?

Det kan måske være lidt skræmmende at tænke på, at dine æg har ligget derinde hele tiden, at de har været med dig gennem både festivaler og studentertider. Du fristes måske også til at overveje, om det overhovedet giver mening at blive sundhedsfanatisk afholdskvinde, hvis du bliver gravid, når ægget, der bliver til bulen på maven, allerede har været udsat for alle dine teenagestrabadser?

Den ægbank, vi fødes med, er egentlig en ret solid opsparing. I banken, der i fagsprog kaldes 'æg-reserven', har vi gennemsnitligt en million æg, men der er fundet alt fra 25.000 æg til 2,5 millioner æg i de obducerede nyfødtes æggestokke, man har undersøgt. Det kræver, at man tager æggestokkene ud, så du kan desværre kun gisne om, hvorvidt du selv er æggemillionær eller ej. Det lyder uanset hvad som en rigelig start, men æggene forsvinder hurtigere end pengene fra en nylig Lottomillionærs konto. Allerede når vi rammer puberteten, er æg-reserven halveret, og det fortsætter stødt nedad. I slutningen af 30'erne har de fleste mindre end 25.000 æg tilbage. Og som Lottomillionæren undrer man sig: Hvor blev de dog af?

Hver måned modnes omtrent 10 æg indeni små lækre hulrum, som kaldes ægblærer. Blærerne, som er fyldt med støtteceller, der er med til at modne ægget, vokser op til ægløsningen. En enkelt ægblære overtager herredømmet i æggestokken og vokser sig virkelig stor. Faktisk et par centimeter i diameter. Til sidst brister blæren, ægget løsnes og sendes på tur gennem den tragtagtige æggeleder til livmoderen. De resterende æg svinder ind, og hvis det udvalgte æg ikke bliver invaderet af en sædcelle, ender det sammen med slimhinden fra livmoderen som det velkendte månedlige rødbrune menstruationsblod.

Lidt hurtig hovedregning fortæller, at det kun er cirka 400 æg, der faktisk modnes i løbet af et normalt kvindeliv. Så hvor bliver resten af den store opsparing af? Faktisk dør omkring 1000 æg en stille død hver eneste cyklus. Og det bliver flere og flere i løbet af livet, når reparationsmekanismerne, som skal holde æggene friske, bliver ringe og til sidst næsten uduelige. Det er også derfor det er meget sværere at blive gravid, når man er 40, og reparationsarbejderne er så godt som gået på pension.

Det tidlige fertilitets-peak passer dårligt til den moderne kvindes livsplaner, som Københavns Kommunes få-nu-børn-kampagner og Googles tilbud om æg-nedfrysning til karrierekvinder, fint illustrerer.

Siden 1980'erne har man kunne fryse kvinders æg ned og tø dem op igen. De seneste år er de blevet så gode til det, at der ikke er forskel på friske æg og dem, der har været frosset ned.
Man forsøger at få så mange store ægblærer som muligt, så alle æggene kan blive hygget om og modnet. Når blærerne nærmer sig to centimeter, er de ved at være klar, og normalt er flere af æggene blevet gode nok til at blive en baby en dag ude i fremtiden. Efter endnu en boostende indsprøjtning høstes æggene (det kalder man det altså) med en tynd nål op igennem livmoderen og ud til æggestokkene. Æggenes kvalitet kigges efter i mikroskop, og de æg, der er gode nok, puttes i en lille beholder som sænkes ned i flydende kvælstof og fryses ned til -196 grader. Der ligger de så indtil de skal bruges. Når de travle arbejdsår er overstået, kan man så hente et æg, som sættes op i livmoderen. Det sætter sig måske fast og bliver til en graviditet. Nogle kvinder er bange for at det falder ud og ligger der i underbukserne, men æggene er 1/10 millimeter, og de bliver altså siddende deroppe.

I Danmark er social freezing, som det kaldes, når man ikke har en medicinsk grund til at fryse æggene ned, fortsat ret nyt, og æggene må stadig kun gemmes i op til fem år. Der er, så vidt vi ved, endnu ikke nogen danske virksomheder, der fryser æg som et frynsegode, men hvis man selv vil lægge lige godt 20.000 kroner, kan man i hvert fald glemme babypresset de næste fem år.
Men hvorfor er vi egentlig ikke bare indrettet som mændene med deres livslange produktion af friske sædceller? Faktisk er både torske- og blåmuslingehunner indrettet med en årlig produktion af mange millioner ægceller. De har så også valgt en lidt mere optimistisk parringsfacon, hvor æggene skydes ud i havet, og så er det bare at håbe, at der kommer lidt sæd forbi. Men altså, det kan jo lade sig gøre, så hvorfor skal der være en øvre aldersgrænse?

Man ved faktisk ikke, hvorfor skæbnen for mennesket blev, at mænd kan få børn hele livet, mens kvinder ikke kan. Evolutionsteorierne bygger på, at kvinderne skulle tage sig af børn i tidligere samfund og derfor ikke måtte være hverken for gamle til det eller i værste fald dø fra deres børn. Man ved heller ikke, hvorfor nogle arter producerer æg gennem hele livet, mens andre bærer rundt på hele 'børneopsparingen' fra fødslen. Forskning har vist, at vores livsstil helt sikkert nedsætter fertiliteten, og selvom det stadig er uklart præcist hvordan, mener forskere, at både rygning, alkohol og overvægt kan påvirke æggene. Du kan jo trøste dig med, at du også selv var med til din mors teenagefester som æg, og det er da gået meget godt alligevel, ikke?

Kilder: Hansen, KR; Knowlton, NS; Thyer, AC; Charleston, JS; Soules, MR; Klein, NA (2008). "A new model of reproductive aging: the decline in ovarian non-growing follicle number from birth to menopause". Hum Reprod. 23 (3): 699–708