Kan den danske kokain-modgift hjælpe afhængige med at få det bedre?

Behandling af stofafhængighed har længe hørt ind under psykiatrien: få styr på sindet, og du får styr på impulserne. Men indenfor de seneste år har naturvidenskaben fået en mere aktiv rolle i både forståelsen for og behandlingen af vores laster. I samme ånd offentliggjorde danske forskere for nyligt, at de arbejder på en modgift mod kokain.

Forskerne, der er tilknyttet Københavns Universitet, faldt mere eller mindre over en kemisk forbindelse, der opfører sig på samme måde som kokain ved at binde sig til de samme receptorer i hjernen. Modsat kokain skaber stoffet dog ikke en følelse af eufori, men går i stedet ind og blokerer receptorerne. Derfor får man ikke noget ud af det, hvis man sniffer kokain efter at have indtaget det nye stof. Forskerne vil også undersøge, om det nye stof også kan afhjælpe afhængighed af amfetamin eftersom de to stoffer reagerer med de samme receptorer i hjernen.

Claus Juul Løland, der ledte forskningen, siger, at den nye forbindelse kan bruges på samme måde som metadon: "man er nødt til at tage det hver dag for at holde receptorerne optaget," siger han. Han tilføjer med det samme, at dette er en modgift og ikke en kur, og bare fordi rusen er væk, betyder det ikke, at man ikke længere er afhængig: "afhængigheden er der stadig, men det her kan hjælpe."

USA's National Institute on Drug Abuse siger, at mellem 40 og 60 procent af kokainafhængige får tilbagefald, selv hvis de modtager hjælp. Afvænning tager mange år og er oftest en meget bekostelig affære. Claus forestiller sig, at receptions-blokkeren kan spille en rolle ved siden af den traditionelle behandling. "Et stof, der hjælper folk med at slippe ud af afhængigheden, ville være et stort skridt fremad," siger han.

Kemiske midler mod stofafhængighed spiller en større og større rolle og bliver derfor udforsket, men ligheden med kontroversielle behandlingformer som metadonkuren får allerede folk til at spørge til bivirkningerne. Det er nemlig svært at behandle stofmisbrug med stoffer, og når vi går efter hjernen, kan vi aldrig være helt selektive. Claus advarer mod, at når man ændrer niveauet af dopamin, påvirker man også folks motivation, humør og eventuelle depressioner: "det hele bliver påvirket af den samme slags neuroner."

Han sammenligner det nye middel med antidepressiver og siger, at det ikke er tænkt som en løsning i sig selv, men derimod et redskab, der kan bruges i en periode, hvor det er særligt svært at modstå stofferne. Det kan faktisk være direkte farligt at manipulere dopamin-niveauet over længere tid. Dopamin kan være ret giftigt, og man skal tage modgiften i lang tid, før der sker noget. "Men hvis man tager det i ti år, har man bare skabt et nyt problem," slutter Claus af.

Følg Wendy på Twitter.