Advertisement
Det er stadig en relativt ny lidelse set i forhold til forståelsen af den og offentlighedens kendskab til den. Den blev først anerkendt som værende en del af 'obsessive-compulsive spektret' – med relation til OCD – i 2013. En ud af hundrede personer i Storbritannien menes at have lidelsen, selvom det virkelige tal formentligt er endnu højere. Eksperter på området er fælles om at mene, at kognitiv adfærdsterapi kombineret med angstmedicin p.t. er de bedste metoder, hvormed terapeuter og læger kan behandle lidelsen. Men der findes også en mere menneskelig tilgang til problemet, som er blevet benyttet i meget længere tid: At se frygten og følelserne i øjnene gennem kunsten.Kunstnerne Liz Atkin og Leigh de Vries tager råmaterialet fra deres angst og lidelse og behandler det gennem fotografi, performance- og filmkunst.Liz Atkin, som primært arbejder med fotografiske selvportrætter, har kradset sig selv siden hun var otte år, for at lindrede hendes angst, der opstod i forbindelse med problemer i hendes barndomshjem. Hun er oprindeligt uddannet i dans og drama, og i forbindelse med et skoleprojekt begyndte hun at bruge sin lidelse i sin kreativitet. "Jeg var nødt til at konfrontere min lidelse, da jeg begyndte på en master i dans. Jeg var 29, og på det tidspunkt indså jeg, at jeg kunne bruge min sygdom og studere dens bevægelsesmønster i og på min krop. Jeg anede ikke, at det ville ændre min lidelse så meget… det ændrede mit liv."
Advertisement
Advertisement
Advertisement